Pensionistlån til betaling af grundskyld
Du kan søge om lån til betaling af din grundskyld, hvis du eller din ægtefælle, som du ejer ejendommen sammen med, har nået folkepensionsalderen eller får pension/efterløn.
Sådan kan du få pensionistlån
Du kan søge om et lån til betaling af din grundskyld, hvis du opfylder et af disse forhold:
- Du har nået folkepensionsalderen
- Du får pension eller efterløn
- Du ejer en ejendom med en ægtefælle, der er berettiget til folkepension eller får efterløn/pension.
Hvad er et pensionistlån?
Pensionistlån er et lån med renter. Når du optager lånet, skal du stille sikkerhed i din ejendom. I praksis tinglyser vi en sikkerhed i ejendommens friværdi. Du kan derfor ikke få et pensionistlån, hvis der ikke er friværdi i din ejendom.
Frem til 2024 lå låneordningen i kommunerne. Fra den 1. januar 2024 overgik ordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene er i hovedtræk de samme.
Se vilkår og betingelser for pensionistlån
Log ind på skat.dk, og se dine boligskattelån for 2024
Fra midten af februar kan du logge ind og se dine pensionistlån og indefrysningslån på skat.dk i fanen ’Boligskattelån’. Her kan du også se den løbende tilskrivning af renter – og lave en frivillig indbetaling på et valgfrit beløb.
Frem til februar kan du logge på din forskudsopgørelse for 2024 og se, hvor meget du forventes at låne for 2024.
Ansøgning
Renten
Låneperiode
Se og betal dine boligskattelån
Sådan stopper du lånet
Gamle lån bliver hos kommunen
Frem til 2024 var det kommunerne, der administrerede pensionistlånene. Fra den 1. januar 2024 overgik ordningen til Skatteforvaltningen og alle pensionistlån hos kommunerne blev standset. Lånene blev sat i bero, men der vil fortsat komme renter på.
Hvis du vil have overblik over dine pensionistlån frem til 2024, skal du kontakte den kommune, der har bevilget lånet (den kommune, som ejendommen ligger i).