Vil du klage over kategoriseringen af din ejendom?
I foråret 2023 fik en række ejendomsejerne brev om skift i kategori for vurderingen pr. 1. marts 2021. Her kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du er uenig i denne kategorisering.
Hvis du er uenig i den kategori, vi har givet din ejendom, kan du klage over afgørelsen ved at skrive til Skatteankestyrelsen. Du kan først klage, når du har fået brevet med afgørelsen om din ejendoms kategori.
Fristen for at klage
Skatteankestyrelsen skal have modtaget din klage senest 6 uger fra datoen for afgørelsesbrevet.
Hvad skal klagen indeholde?
Skriv alle de punkter, du vil klage over, og begrund for hvert punkt, hvorfor du mener, afgørelsen om din ejendoms kategori er forkert. Vedlæg afgørelsesbrevet og eventuelle dokumenter, som støtter og underbygger din klage.
Gebyret for at klage er 1.100 kr. Det skal du betale, samtidig med at du sender klagen. Hvis du får helt eller delvist ret i din klage, får du gebyret tilbage.
Sådan sender du klagen og betaler
Du skal sende klagen elektronisk via Skatteankestyrelsens klageformular, hvor du samtidig skal betale med betalingskort eller MobilePay.
Hvordan klager du, hvis du er fritaget for digital post?
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte os på 72 22 16 16.