Grundskyld for landbrugs- og skovejendomme

Grundskyld er en beskatning af den grund, du ejer. Her kan du læse mere om grundskyld på landbrugs- og skovejendomme.

Grundskyld er en beskatning af den grund, du ejer. Grundskyld beregnes som en promille af grundværdien i den seneste aktuelle ejendomsvurdering.

Grundskylden for produktionsjorden beregnes med sin egen grundskyldspromille.

Lavere skattesatser og stigningsbegrænsning på grundskylden

Den 1. januar 2024 trådte nye skatteregler i kraft. De nye regler betyder lavere promiller for grundskyld og en årlig begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige.

Grundskyldspromillen for produktionsjord (land- og skovbrugsjord) er ikke blevet ændret med de nye regler.

Læs mere om de nye skatteregler for grundskylden

Grundskyld for boligdelen af landbrugs- og skovejendomme

Grundskylden for de private boligdele af din landbrugs- eller skovejendom er blevet en del af den samlede skattebetaling, som trækkes fra din indkomst hver måned.

Du kan se dine boligskatter i din forskudsopgørelse.

Se forskudsopgørelse (skat.dk)

Grundskylden bliver efterreguleret, når vi udsender den endelige vurdering

I 2024 og 2025 betaler du grundskyld af en foreløbig vurdering for 2023. Når vi udsender den endelige vurdering for 2023, efterregulerer vi din grundskyld – både hvis du har betalt for meget og for lidt.

Læs mere om efterregulering af grundskylden

Har din ejendom skiftet kategori?

Hvis din ejendom har skiftet kategori til ejerbolig eller erhvervsejendom, er dine ejendomsskatter omfattet af skatteloft og skattestop frem til den 1. januar 2024. Herefter vil der være stigningsbegrænsning eller skatterabat på grundskyld og skatterabat på ejendomsværdiskatten.

Læs mere om beskatning,

hvis din ejendom har skiftet til ejerbolig

hvis din ejendom har skiftet til erhvervsejendom