Ejendomsværdiskat af bolig i landbrugs- eller skovejendom
Du betaler ejendomsværdiskat, hvis du har en helårsbolig, som du bor i, eller et sommerhus på grunden.
Du skal betale ejendomsværdiskat for helårsboligen (som du bor i) og/eller et sommerhus med tilhørende grund.
Ejendomsværdiskatten fremgår af din forskuds- og årsopgørelse.
Sådan beregner vi ejendomsværdiskat
Når vi beregner din ejendomsværdiskat, bruger vi det såkaldte beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlaget tager udgangspunkt i ejendomsværdien af din boligdel i den offentlige ejendomsvurdering, men vi trækker altid 20 % fra, før vi beregner skatten.
Beskatningsgrundlaget ganger vi med den gældende skattesats, som er 5,1 promille (0,51 %).
Hvis beskatningsgrundlaget er højere end 9,2 mio. kr. (progressionsgrænsen), er skattesatsen 1,4 % for den del, der er over grænsen.
Hvis I er flere ejere, bliver ejendomsværdiskatten fordelt efter ejerandel.
Der kan være fradrag, nedslag eller skatterabat, som derefter bliver trukket fra ejendomsværdiskatten.
Læs mere om reducering i ejendomsværdiskatten pga. skatterabat, nedslag m.m.
Indefrysning
Hvis din ejendomsvurdering – og dermed ejendomsværdiskatten – stiger fra 2024, kan du indefryse stigningerne.
Indefrysningen gives som et lån med renter. Det betyder, at du kan vente med at betale både stigningen og renterne, til du sælger din bolig. Du kan også vælge at indfri lånet helt eller delvist på et tidligere tidspunkt – eller fravælge lån i et eller flere indkomstår.
Har din ejendom skiftet kategori?
Hvis din ejendom har skiftet kategori til ejerbolig eller erhvervsejendom, er dine ejendomsskatter omfattet af skatteloft og skattestop frem til den 1. januar 2024. Herefter vil der være stigningsbegrænsning eller skatterabat på grundskyld og skatterabat på ejendomsværdiskatten.
Læs mere om beskatning,