Beskatning af ejendomme med andelsboliger

Den 1. januar 2024 trådte de nye skatteregler for ejendomsskat i kraft. Her kan I læse, hvad de nye skatteregler betyder for beskatningen af andelsboliger.

Når I som andelsforening ejer en ejendom med andelsboliger, betaler I grundskyld. Grundskyld beregnes på baggrund af grundværdien i den offentlige vurdering.

Med de nye offentlige vurderinger vurderes ejendomme med andelsboliger ud fra en ny vurderingsmetode. Den nye metode, der blev vedtaget af Folketinget primo 2021, vil for mange betyde, at grundværdien stiger. De nye skatteregler, der trådte i kraft den 1. januar 2024, sikrer, at grundskylden ikke stiger tilsvarende.

Læs om de nye skatteregler for grundskyld

Foreløbig ejendomsvurdering for 2023

Grundskylden for 2024 og 2025 beregnes i første omgang på baggrund af en foreløbig ejendomsvurdering for 2023.

Se foreløbige vurderinger for 2023

 

Når I modtager jeres endelige 2023-vurdering, bliver grundskylden genberegnet og efterreguleret.

Læs mere om, hvordan vi efterregulerer grundskylden

Eksempler på beregning af grundskyld for ejendomme med andelsboliger

Se eksempler på, hvordan grundskylden for ejendomme med andelsboliger beregnes og indfases med stigningsbegrænsning.

Se eksempler på beregning af grundskyld