Klage over historiske vurderinger 2013-19
Her kan du læse, hvordan du gør, hvis du vil klage over en historisk ejendomsvurdering 2013-19. Du kan først klage over en historisk vurdering, når du har fået besked fra os. Det koster 600 kr. pr. vurdering at klage.
Er det relevant at klage?
- Se eksempler på, hvornår det kan give mening at klage
Læs vores 5 eksempler - Det er ikke sikkert, du har betalt skat af din videreførte vurdering for 2011
Pga. skattestoppet kan du have betalt skat af en lavere værdi end din videreførte 2011-vurdering. Læs mere om, hvad du har betalt skat af.
Konsekvenser, hvis du klager
Hvis du klager over en historisk vurdering, har det disse konsekvenser:
Tilbuddet om kompensation bortfalder
Hvis du har fået et tilbud om kompensation, bortfalder tilbuddet for det år, du klager over. Så får du et nyt tilbud om kompensation, hvor den eller de vurderinger, du har klaget over, ikke er regnet med.
Din klage vil blive behandlet i et andet prisniveau
Hvis du klager over en historisk vurdering for fx 2015, bliver klagen behandlet i prisniveauet for 2015.
Du mister rabatter
De rabatter, der gjorde vurderingen lavere end vurderingen fra 2011, vil ikke blive trukket fra.
Rabatter til ejerboligerFrister for at klage
Din klagemulighed åbner, når du får adgang til brevet ”Hvis du vil klage, er det nu muligt”, som er en del af pdf’en ”Kompensation og/eller klage”. Herefter har du 90 dage til at sende din klage til Skatteankestyrelsen.
Både nuværende og tidligere ejere kan klage
Du kan klage over en historisk vurdering for år, hvor du opfylder et af eller begge disse kriterier:
- Du var ejer af ejendommen i året for den vurdering, du vil klage over.
- Du skal betale eller har betalt boligskat på baggrund af det år, du vil klage over.
Der er også andre end dig, der kan klage, hvis de opfylder et af eller begge kriterierne. Det er dog klagemyndigheden, der vurderer, hvem der er klageberettiget i hver enkelt sag.
Du kan altså godt klage, selvom du ikke længere ejer ejendommen.
Har du fået besked om, at du kan klage over en ejendom, du ikke længere ejer?
Hvis du allerede har en klagesag om en historisk vurdering i gang
Hvis der er en sag i gang, kan du ikke klage endnu.