Ændringer til din deklaration? Send en indsigelse
Hvis du har opdaget forkerte eller manglende oplysninger i deklarationen for din ejendom, kan du sende en indsigelse. Det har du 4 uger til.
Er der fejl eller mangler i deklarationen, kan du sende en indsigelse
Før vi vurderer din ejendom, sender vi dig en deklaration. Den indeholder de oplysninger, vi har tænkt os at bruge til din vurdering. Hvis du finder fejl eller mangler i deklarationen, har du 4 uger til at sende en indsigelse.
Er det relevant for dig at sende en indsigelse?
Fejl i BBR-oplysninger skal du selv rette på bbr.dk/ret
Som boligejer har du pligt til selv at rette oplysninger i BBR, hvis der er fejl eller mangler. Vurderingen pr. 1. januar 2020 bygger på de oplysninger, der var registreret i BBR den 31. december 2019. Forkerte oplysninger i deklarationen kan skyldes:
- Enten at BBR er opdateret, efter vi har trukket data. Så skal du give os besked i en indsigelse.
- Eller at BBR ikke er opdateret, og så skal du selv rette oplysningerne på bbr.dk/ret.
Når du retter oplysninger i BBR, skal kommunen først behandle og godkende dine nye oplysninger, før de bliver endeligt registreret i BBR. Vi får ikke automatisk besked fra BBR, så du skal også sende en indsigelse her på Vurderingsportalen. Vær opmærksom på, at kommunen som udgangspunkt har en sagsbehandlingsfrist på 10 hverdage, og at du stadig skal nå at give os besked om ændringerne ved at sende en indsigelse inden for fristen på 4 uger.
Læs mere om, hvordan du retter BBR-oplysninger, når du allerede har fået din deklaration
Send en indsigelse
Frist for at sende en indsigelse
Fristen for indsigelse er 4 uger. Du kan se datoen i din deklaration, når du er logget ind her på Vurderingsportalen. Den står under ”Er du uenig? Send indsigelse”. Du kan også åbne ”Ejendommens dokumenter og id”, hvor der ligger en pdf af din deklaration. Fristen for indsigelse er 4 uger fra datoen på pdf’en.
Læs mere om fristen for indsigelse, og hvad du kan gøre efter fristen
Få svar på dine spørgsmål
Hvad sker der, når du har sendt en indsigelse?
Hvor finder du svaret på din indsigelse?
Er du i tvivl, så ring til os
Du er altid velkommen til at ringe til os på 72 22 16 16, hvis du er i tvivl, om det giver mening for dig at sende en indsigelse.