Sådan beregner vi din ejendoms udsigt over vand
Når vi vurderer helårs- og sommerhuse, tager vi højde for udsigt over hav og sø. Vi bruger udsigtslinjer, der går ud fra midten af huset, og ser på, hvor mange meter af hver linje der går over vand.
Vi beregner ud fra 36 udsigtslinjer
Din ejendom har fået sat 36 udsigtslinjer, en linje for hver 10 grader. Vi har højde- og længdemål for hele landet, og for hver udsigtslinje er det registreret, hvad der er hav og sø.
Vi ser på alle udsigtslinjerne og finder det samlede antal meter, der går over vand – både over hav og over sø.
Kun de første 2.000 meter har betydning
Vi bruger kun de første 2.000 meter af hver udsigtslinje i vurderingen. Statistiske data viser nemlig, at det er de første 2.000 meter, der har betydning for en ejendoms værdi.