Ejendomsværdi for huse trin 4: Vi fastsætter den endelige ejendomsværdi
Vi ser på, om der er særlige forhold ved din ejendom, som vi ikke har taget højde for i trin 1, 2 og 3. Dvs. forhold, som kan påvirke ejendomsværdien væsentligt og føre til tillæg eller nedslag.
Hvad kan give tillæg eller nedslag i ejendomsværdien?
Normalt vil den foreløbige ejendomsværdi, vi har fundet i trin 3, også være den endelige – her har vi taget højde for langt de fleste forhold ved din ejendom.
I helt særlige tilfælde kan der dog være forhold, som derudover kan trække værdien op eller ned. Tillæg og nedslag i ejendomsværdien vurderes altid af en vurderingsmedarbejder.
Når vi har vurderet eventuelle tillæg og nedslag, har vi fastsat den endelige ejendomsværdi.
Får du de samme tillæg eller nedslag som ved sidste vurdering?
Eksempel på et forhold, som kan give tillæg
- Hvis din ejendom har en særlig god beliggenhed, fx i første række til kysten, kan det betyde, at vi giver et tillæg til ejendomsværdien.
Eksempel på et forhold, som kan give nedslag
- Hvis der er tinglyst en servitut på din grund, kan det betyde, at vi giver et nedslag i ejendomsværdien.