Du får flere vurderinger inden for kort tid – forstå forskellen
De nye offentlige ejendomsvurderinger er forsinkede. Derfor kan du risikere at få flere vurderinger tæt på hinanden. Vurderingerne gælder for forskellige skatteår.
De første vurderinger fra nyt vurderingssystem
De offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet i 2013, men nu har vi fået et nyt vurderingssystem. Du betaler boligskat af vurderinger fra det nye system fra 2021 og frem. De første vurderinger fra det nye system er:
- 2020-vurderingen – skat i 2021, 2022 og 2023
- 2022-vurderingen – skat i 2024
- 2024-vurderingen – skat i 2025 og 2026.
Indtil videre er det kun 2020-vurderingen, der er en endelig vurdering. Vurderingerne for 2022 og 2024 er foreløbige.