Sådan beregner vi areal af skov nær din ejendom, når vi vurderer huse

Vi beregner det samlede areal af områder med træer inden for en radius af 500 m fra din ejendom.

Skov = område med træer

Hvis der er registreret arealer med skov eller områder med træer inden for en radius af 500 m fra din ejendom, tager vi højde for det i din vurdering. Er der flere områder med skov eller træer, lægger vi arealerne sammen.

Det kan være både offentlige og private områder, og der behøver ikke at være offentlig adgang.

Eksempel

Sådan læser du figuren

  • Skov 1 ligger inden for grænsen på de 500 m og tæller derfor med i det samlede areal af skov i nærheden af din ejendom.
  • Skov 2 er et område med træer i en park. Det er kun den del af området inden for grænsen, der tæller med i det samlede areal af skov i nærheden af din ejendom.
  • Skov 3 ligger uden for grænsen og tæller derfor ikke med.

Kan du ikke se den skov, vi har registreret?

Der kan være registreret skov i nærheden af din ejendom, som ikke ligner en typisk skov. Det kan være en gruppe træer mellem bebyggelser, i en park eller et andet grønt område.

Områder med træer kan desuden være blevet mindre eller være forsvundet siden vurderingsterminen.

Hvor får vi data fra?

Data om skov og områder med træer stammer fra GeoDanmarks luftfotos, og vi får dem fra Klimadatastyrelsen.