Chat og sikkerhed
Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger, når du chatter med vores chatbot eller med en medarbejder.
I vores chat tilbyder vi vejledning om vurdering og beskatning af din ejendom fra både vores chatbot og fra vores medarbejdere. Vi kan svare på udvalgte emner, men nogle gange kan vi blive nødt til at henvise til telefonen.
Chatten er krypteret, så det er kun dig og os, der kan se indholdet.
Chatten er anonymiseret
Du er anonym, og vi kan derfor kun se dine personlige oplysninger (fx dit cpr-nr.), hvis du selv skriver det.
Læs mere om dine rettigheder, og hvordan vi behandler dine personoplysninger, i vores privatlivspolitik.
Du kan selv gemme en kopi eller udskrive chatten, når du er færdig med at chatte. Det gør du ved at klikke på menuen øverst til venstre i chat-vinduet.
Behandling af dine oplysninger
Din chatsamtale med os bliver gemt i uigenkaldelig anonymiseret form og udelukkende for, at vi løbende kan træne vores chatbots sprogforståelse. Det betyder, at vi ikke gemmer personoplysninger, som du eventuelt har skrevet i chatten.
En mindre del af chatsamtalerne bliver brugt til at kvalitetstjekke Vurderingsstyrelsens vejledning på chatkanalen. Disse chatsamtaler bliver også gemt i uigenkaldelig anonymiseret form.
Hvis du chatter med en af vores vejledere, er chatsamtalen underlagt notatpligt (skat.dk)
Hold den gode tone i chatten
Det skal være rart at chatte både for dig og os. Vi opfordrer derfor til, at samtalen foregår i en ordentlig tone.