Hvad sker hvornår?
Du betaler boligskat på et midlertidigt grundlag, indtil den endelige vurdering kommer. Derefter bliver boligskatten efterreguleret. Se, hvad der sker hvornår.
De seneste år har boligejere betalt skat på et foreløbigt grundlag, fordi vurderingerne ikke var klar, da skatten blev beregnet. Når de endelige vurderinger er sendt ud, bliver skatten genberegnet og efterreguleret. Det sker helt automatisk.
Hvad sker hvornår?
Langt de fleste boligejere har nu fået deres 2020-vurdering, og vi er godt i gang med at efterregulere skatterne for 2021, 2022 og 2023. Men der vil fortsat gå nogle år, før boligskatterne kan opkræves på baggrund af de endelige vurderinger.
Her kan du se, hvilken vurdering du i første omgang betaler skat af – og hvornår boligskatterne efterreguleres:
Hvilken vurdering betaler du skat af?
Boligskat i 2024
Boligskat i 2025 og 2026
Hvornår efterregulerer vi boligskatten?
Efterregulering af boligskatterne for 2021, 2022 og 2023
Efterregulering af boligskatten for 2024
Efterregulering af boligskatten for 2025
Begrænset økonomisk betydning
For langt de fleste boligejere får efterreguleringen ingen eller begrænset økonomisk betydning. Det skyldes, at vi havde skattestop og skatteloft frem til 2024 – og fik lavere skattesatser og skatterabat i 2024.
Læs mere om boligskatten i 2024
Indefrysningslån, hvis skatterne stiger
Langt de fleste boligejere er tilmeldt en indefrysningsordning. Det betyder, at eventuelle skattestigninger bliver indefrosset med et lån, som først skal betales tilbage, når ejendommen bliver solgt.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte din indefrysning, kan du framelde den på din forskudsopgørelse