Giv andre fuldmagt til information om din ejendomsvurdering

Du kan give en pårørende fuldmagt til at stå for din kontakt med Vurderingsstyrelsen. Det gør du ved at give dem en fuldmagt. En repræsentant, fx en advokat eller revisor, kan få adgang med MitID Erhverv.

Få hjælp til at læse og reagere på din ejendomsvurdering

Du kan bruge en repræsentant, hvis du har brug for hjælp til at læse og reagere på din ejendomsvurdering. Det kan fx være en pårørende eller en rådgiver. Det gør du ved at give repræsentanten en fuldmagt, hvor det fremgår, at personen må agere på dine vegne.

Med en fuldmagt kan din repræsentant bl.a.

  • kontakte Vurderingsstyrelsen og få svar på spørgsmål om din ejendom
  • starte en sag hos os om din ejendom
  • bede om aktindsigt i oplysninger om din ejendom.

Sådan giver du andre fuldmagt

  1. Skriv en fuldmagt, hvor du skriver tydeligt, hvad du giver fuldmagt til. Du kan fx hente og udfylde denne blanket: Blanket til fuldmagt (pdf)

  2. Send fuldmagten til os, så vi kan registrere den. Bruge denne kontaktformular: Formular til at indsende fuldmagt. Du kan også give fuldmagten til din repræsentant, som skal vedhæftede fuldmagten ved henvendelse.

Fuldmagt gælder kun til det, du har bedt om

En fuldmagt gælder kun til det, du har angivet. Hvis du fx tidligere har givet en repræsentant fuldmagt til at repræsentere dig over for Skattestyrelsen, gælder fuldmagten ikke nødvendigvis til Vurderingsstyrelsen. Hvis du ønsker, at fuldmagten skal gælde for alle typer af skat, skal det stå tydeligt i fuldmagten.

I nogle tilfælde er en fuldmagt overflødig

Hvis din repræsentant er fx advokat eller revisor, er det umiddelbart ikke nødvendigt med en fuldmagt. Bed din repræsentant kontakte os, hvis I er i tvivl, om en fuldmagt er nødvendig.

Læs også:

Sådan får du adgang til Vurderingsportalen med MitID Erhverv, når du er repræsentant